Kælderkort

Kælderkort

Cava

Reserva de la Propietat, Cava Oriol Rossell, D.O. Peñedes…………………………. 499,- 
Her har vi hovedværket fra den berømte cavamager Salvi Moliner. Salvi har lagt sin sjæl i denne cava og derfor er resultatet helt enestående. Oriol Rossell Reserva de la Proprietat er gentagne gange kåret som Cataloniens bedste cava og har desuden vundet et hav af internationale konkurrencer. I næsen vil du opleve lyse blomster, tropiske frugter samt let balsamico. Boblerne er vedholdende blide og har en flot entré i munden. Smagen er kompleks, hvilket er resultatet af ca. 5 års hårdt arbejde. Cavaen er fremstillet på 70% Xarel·lo, 20% Macabeo og 10% Parellada.

Ex-Vite Gran Reserva, Cava Llopart, D.O. Peñedes………………………………………609,- 
Ex-Vite er top cuvéen fra Llopart, som er det næstældste cavahus i Spanien, grundlagt i 1387. De producerede deres første cava i 1887. Boblernes størrelse er meget fin, hvilket gør den behagelig på tungen. Smagen er fyldig, kraftig, velafbalanceret og cremet med svage reducerende nuancer. Eftersmagen er blød og lang. Cavaen er fremstillet på 60% Xarel∙lo og 40% Macabeo. Den ligger minimum 60 mdr. på flaske før frigivelse.


Hvidvin

Edetària Selección Blanco, Edetària, D.O. Terra Alta………………………………………..429,-
En hvidvin lavet på 100% hvid Garnacha fra området D.O. Terra Alta. Det er Cataloniens sydligste vindistrikt men også det højest beliggende. Terra Alta er et rent Garnacha-område, hvor der både findes varianterne rød, hvid og peluda. Det er en af de mest spændende zoner i Spanien i øjeblikket. Edetària Selección Blanco blev valgt til en af Cataloniens fem bedste hvidvine fra 2013 og frem til i dag.

Rita, Vinyes Doménech, D.O. Montsant……………………………………………………………..449,-
Ganske enkelt en af de bedste hvidvine fra Catalonien. Vinen er opkaldt efter vinmagerens kone Rita Doménech. Den blev kåret til Cataloniens bedste hvidvin tre år i træk. Den har lækre frugtnoter, lav syre, høj intensitet, lyse frugtaromaer, bagværk og en vedholdende eftersmag af salte noter og fad. Det her er vinen, der er med til at sætte hvid Garnacha på kortet – et fabelagtigt glas. Vinen ligger minimum 6-10 mdr. på fad.

Señorio de Nevada Blanco, Hacienda Señorio de Nevada, D.O. Granada…………..329,-
En vin lavet af kultvinhuset Señorio de Nevada. Vinen er lavet på Viognier og ligger herefter ca. 6 måneder på sine egne gærrester. Vinen har en smuk grønlig farve og aromaer af ananas, hvid stenfrugt og lyse blomster. Der er noter af timian og middelhavsurter. I munden er den dejlig fyldig og med en lang eftersmag. Det er en vin, der gør sig godt til de fleste fiske- og skaldyrsretter.

Viognier, Cepa Bosquets, Ribera de Laujar……………………………………………………….329,-
Hvis man er vild med den klassiske Viognier smag, som man kender det fra det nordlige Rhône, så er dette det perfekte valg. Det er en vin som gæres på nye franske fade og den ligger med egne gærrester i 7 måneder. Vinen har en smuk gul farve med grønlige farvenuancer. Vinen domineres af lys stenfrugt og tropiske frugtnoter samt ristede aromaer fra de franske egetræsfade. I munden er den fyldig med en lang eftersmag. Er du til lidt de tungere hvidvine, så er denne perfekt.


Rødvin

Teixar, Vinyes Doménech, D.O. Montsant…………………………………………………………699,-
En af de allerbedste vine fra Catalonien. Den er lavet på Garnacha Peluda (den behårede Garnacha). Vinen er økologisk, CO₂ neutral og klassificeret som Vino de Finca. Det er den højeste klassifikation, som en enkeltstående vin kan få i Spanien. Det betyder, at denne vin produceres under forhold, som kun eksisterer et sted. Guía de Vins Catalunya har de seneste 5 år placeret denne vin i top 3 over catalanske vine. Vinen er slank, elegant og uden alt for meget farve. Syren er sitrende, og tanninerne er smukt afbalancerede. Et fantastisk glas. Produktion på 3200 flasker årligt.

La Personal, Edetària, D.O. Terra Alta………………………………………………………………589,-
Denne rødvin er lavet på druen Garnacha Peluda, den behårede Garnacha, som er en mutation af den kendte Grenache Noir. Der findes kun 50 ha af denne druesort i hele verden, og Edetària ejer 7 af disse hektarer. Garnacha Peluda er kendetegnet ved en lavere farveintensitet. På mange måder er vinen bourgognefarvet. Desuden har den en bedre syrestruktur end den normale Garnacha, hvilket resulterer i ekstremt langt lagringspotentiale. Produktion på 1500 flasker årligt.

5 Partides, Marc Ripoll Sans, Vi de Villa, D.O.Q. Priorat…………………………………….789,-
I Priorat findes der forskellige zoner til vinproduktion, som er afgrænset til et lille geografisk område (en kommune). De vigtigste er uden sammenligning Gratallops, Torroja, Porrera og Belmunt. Vinen er lavet på ren Carignan, så der er tale om densitet og smæk for alle skillingerne. Carignan er meget mere stringent end Garnacha. Det er en vin, der er elsket af kritikere som Robert Parker, Steven Tanzer og Decanter. Produktion på 600 flasker årligt.

Clos les Fites 2011, Estriacus, D.O.Q. Priorat……………………………………………………..429,-
Clos les Fites er en af vores bedstsælgende rødvine. Den er fremstillet på en blanding af Garnacha og Cariñena tilsat lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er en fyldig rødvin med intens smag af mørke bær, læder, brombær, lakrids, peber, rødt kød og vanilje. Vinen er kraftig med flot mundfylde og kraftige tanniner. Eftersmagen er lang og intens, og domineres hele vejen af de frugtige noter. En flot vin der gør sig perfekt til rødt kød.

Turo de los abelles, Finca Viladellops, Peñedes…………………………………………………479,-
Her er der tale om Cataloniens bedste vin anno 2017! I denne konkurrence inddeler man vinene i forskellige kategorier, men Finca Viladellops vandt ikke kun prisen som sommelierernes favoritvin. De vandt også bedste catalanske hvidvin og prisen som bedste vinhus. Vinen er opbygget på Garnacha med et lille touch af Syrah. Den er vibrerende intensiv med intense bæraromaer og noter af middelhavsurter. En helt igennem fantastisk vin.  

El Mondongo, El Escocés Volante, Enkeltmarker……………………………………………….449,-
Denne vin er et af de nyeste skud på stammen i sortimentet hos den flyvende skotte (El Escocés Volante) Norrel Robertson, som er den eneste Master of Wine, der producerer sine egne vine i Spanien. Om end det skulle være muligt, scorer hans vine i højere og højere grad gode point ved anmelderne, og denne er ingen undtagelse, selvom den blev frigivet for første gang i maj 2017. Lavet på en blanding af de fem druer: Garnacha, Bobal, Syrah, Moristel og Garnacha Blanca. Dejlig frugtig med flotte urtede noter af timian og andre middelhavsurter.

Tierra Antigua Reserva, Vinícola Real, D.O.Q. Rioja…………………………………………649,-
Tierra Antigua Reserva, som betyder gammel jord, er lavet på 100 års gamle stokke af vinhuset Bodegas del Vinícola Real. Vinen er lavet med en utrolig finesse og er præget af stor smag og kraft. Det kommer sig blandt andet af de ældgamle stokke, som giver stor fylde og kraft i vinen. Der ligger samtidig et gedigent håndværk bag. Det er lige fra druerne håndplukkes, til de håndsorteres, og til de fremstilles efter de helt klassiske principper. Duften er berusende og intens. Den har en god dybde med noter af trøffel og mineraler. Smagen bringer masser af modne frugter, krydderier, mineraler med sig. Det er forbløffende, så perfekt denne vin er. Miguel Angel har her skabt en moderne og smuk vin, som bærer meget dybe rødder i Riojas historie.

Pago de Santa Cruz, Viña Sastre, D.O. Ribera del Duero…………………………………….649,-
I Ribera del Duero er det meget svært at komme udenom Viña Sastre, som er et af regionens absolutte tophuse. Pago de Santa Cruz er opkaldt efter en helt speciel mark, der har et fantastisk høstudbytte med en enorm koncentration. Pago de Santa Cruz er den sidste af de store vine, der holder fast i Ribera del Dueros historie. Det er nemlig den eneste af de tilbageværende store vine, der kun ligger på amerikanske fade. Sastre er verdensmestre i at lave fløjlsbløde vine til munden, uanset hvor gammel vinen er. De er ganske enkelt fantastiske. Fremstillet på 100 % Tempranillo fra 72 år gamle vinstokke fra den samme mark.

A&M, Asenjo & Manso, D.O. Ribera del Duero…………………………………………………1049,-
Bodegas Asenjo & Mansos signaturvin A&M er lavet på 100 år gamle vinstokke. Høstudbyttet er minimalt, hvilket giver super koncentreret vin. Vinen modnes 16 mdr. på nye franske egetræsfade. Farven er næsten sort med en meget skinnende overflade, og tårerne i glasset er fede og lægger sig smukt. Der er en gennemtrængende duft af mørke bær i næsen, som suppleres af karamel og mineraler. I munden vil du opleve en god syrebalance samt kraftfulde tanniner, der er velintegreret i vinen.

Cenit, Viñas del Cenit, D.O. Zamora………………………………………………………………….699,-
I den lille vinprovins D.O. Zamora, syd for Toro, produceres især vine på Tempranillo-druen. Cenit adskiller sig på den måde, at den fungerer som en krydsning mellem Tinta de Toro og Tinta del Pais (Tinta Fina). Det vil sige, der er en formidabel balance mellem syre og tannin. Cenit 2009 bragede igennem med 96-98 point af Robert Parker. Siden er vinen gået hen og blevet lidt af et kultsymbol, og det forstår man også godt, når man smager vinen. Grundet vinstokkenes høje alder (100 år), så er der en kæmpe koncentration. De vokser desuden i sandjord. Druerne spontanfermenterer i åbne kar, før de kommer på nye franske fade.

Fuente la Reina, Cepa Bosquets, Ribera de Laujar…………………………………………….449,-
Højt oppe i bjergkæde Las Alpujarras i det sydlige Spanien i Almeria Provinsen, ligger Cepa Bosquets. Vinhuset er beliggende i 900 højdemeter og de har optimale betingelser for at fuldmodne den spanske kongedrue Tempranillo. Vinen er rubinrød med violette noter. Der er elegante noter af mørke frugter, søde krydderier, lakrids, fad og middelhavsurter. I munden er den fedmefuld og med stor smagsintensitet, fantastisk balance og totalt i balance. En ren nydelse.

Guld, Señorío de Nevada, D.O. Granada……………………………………………………………479,-
Topvinen fra kultvinhuset Señorío de Nevada er produceret på de franske druer Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Petit Verdot. I duften er der koncentration af eukalyptus, varme krydderier og masser solbær og moden frugt. Det er en vin, der bedst kan beskrives som en Bordeaux-vin på steroider, hvilket ikke er så sært, når vinen overvåges af en af fransk vins helt store mestre, Christophe Coupet. Han er chef for udviklingen i Poulliac-distriktet.


Sæsonens menuvine

Cava

glas/flaskepris

Llopart Brut Reserva, Cavas Llopart, D.O. Peñedes………………………………………90/419,-
Cavas Llopart laver nogle af Spaniens bedste mousserende vine, og de kan uden problemer konkurrere med champagne. Det er en stilsikker og elegant cava med flotte vedvarende bobler, en frisk næse med blomsternoter, bagværk og gærnoter. Det er en cava, der passer til både utidig velkomstdrink, den sarte forret og til den kraftige mad – den kan faktisk bruges til stort set alt. Cavaen er desuden økologisk.

Hvidvin

Chardonnay Barrica, Cepa Bosquets, Ribera de Laujar………………………………..80/329,-
Klassisk fadlagret Chardonnay lavet i Alpujarras bjergene. Vinen gæres tre måneder på nye franske egetræsfade hvorefter den ligger minimum tre måneder på flaske. Vinen har en klassisk Chardonnay næse samt noter af nødder, smør, fad og tropiske noter af ananas, pomelo, lime og mango. Den er smuk i udtrykket med en afbalanceret syre. Eftersmagen er lang og fedmefuld. En perfekt vin til grillet skaldyr, fed fisk og skinke.

Rosé

El Rosado, Hacienda Señorio de Nevada, D.O. Granada ………………………………..80/329,-
En dejlig frisk sommer rosevin lavet på Garnacha og Tempranillo. Det er en vin som bare udstråler at det dejlige vejr endeligt er kommet, og at vinteren er forbi. Den er lavet af kultvinhuset Señorio de Nevada, der ligger blot 25 km fra den spanske sydkyst. Vinen er fuld af røde bær, lette krydderurter og en dejlig frisk syre.  Den passer fantastisk til fisk og grønsagsretter.

Rødvin

El Coupage, Cepa Bosquets, Ribera de Laujar……………………………………………….80/329,-
Smukt beliggende i Las Alpujarras i byen Fuente Victoria ligger dejlige Cepa Bosquets. El Coupage er en vin lavet på hele fire forskellige druer: Syrah, Cabernet Franc, Merlot og Tempranillo. Det er en rigtig frugtdrevet rødvin med flotte noter af modne røde frugter, tobak, vanilje, kirsebær, blommer og egetræsfad. Smagen er fyldig og helt fantastisk afbalanceret med en behagelig syre, der sørger for at det hele falder på plads. En smuk vin, der passer perfekt til de fleste retter.

Sølv, Hacienda Señorio de Nevada, D.O. Granada ………………………………………..90/369,-
Sølv er en af vores absolut mest populære vine. Det er en vin, der er baseret på Syrah men den indeholder også Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen fremstår kulsort i glasset. Der vælter opulente noter af mørke bær op af glasset. Dette tilsat rigelige mængder af chokolade, eukalyptus, espresso og rålakrids. Det er en vin med store muskler og masser af volume. Den er sin helt egen og heldigvis for det – for vi elsker denne flaske vin. I munden eksploderer smagsvarianterne. Det kulminerer når den bliver sat sammen med grillet kød eller rødt oksekød. Hvis en vin kunne råbe kød – så ville det være denne her.